Rekordmange frivillige vågere – men flere døende må stadig være alene

Der er aldrig før været så stor interesse for at blive frivillig våger i Danmark, hvor mennesker sidder hos døende i livets sidste timer for at give ro og nærvær. Nye tal fra Ældre Sagen og Røde Kors viser dog, at behovet fortsat overstiger kapaciteten.

I 2025 måtte de to organisationer afvise 214 henvendelser, fordi der ikke var frivillige nok til at dække alle vagter. Det sker på trods af, at vågetjenesterne samlet har 2.851 frivillige, som i løbet af året sad hos 3.245 døende.

Hos Ældre Sagen forklarer konsulent Asta Rubæk Eidemak, at den øgede synlighed har givet flere frivillige, men også skabt et større pres på ordningen. Hun peger på, at der stadig er situationer, hvor hjælpen ikke kan nå frem i tide.

Også lokalt mærker man udfordringen. I Haderslev fortæller vågeleder Aasa Petersen, at hun flere gange har måttet afvise opgaver, selv om behovet har været akut. I nogle tilfælde vælger hun selv at tage vagten for at undgå, at en døende ligger alene.

En ny undersøgelse fra VIVE peger på, at vågetjenesterne spiller en vigtig rolle i et sundhedssystem, hvor pårørende og fagpersonale ikke altid har mulighed for at være til stede. Vågerne beskrives som et supplement, der giver uformel omsorg i en sårbar situation.

Ifølge Ældre Sagen er der derfor behov for at udvikle indsatsen yderligere, så flere kan få den støtte, der efterspørges i livets sidste timer.

Faktaboks

• 2.851 frivillige vågere var tilknyttet Ældre Sagen og Røde Kors i 2025
• De sad hos 3.245 døende i årets løb
• 214 gange måtte en døende undvære en våger
• Rekordmange har meldt sig som frivillige, men behovet er stadig større end kapaciteten
• Vågere sidder hos døende for at give ro og støtte i livets sidste timer
• Ældre Sagen oplyser, at øget synlighed har givet flere frivillige, men også flere henvendelser
• VIVE-undersøgelse peger på, at vågere udfylder et vigtigt omsorgsbehov i sundhedssystemet
• Vågetjenester drives af Ældre Sagen og Røde Kors